KALUNDBORG - EN LEVENDE BY

Kalundborg er en levende handelsby med et spændende havne-miljø, hvorfra der går færge til Samsø.

Oplev middelalderbyens smalle gader med de velbevarede bin- dingsværkshuse og toppede brosten.

Se den enestående femtårnede kirke, Vor Frue Kirke. Det er kirke-arkitektur i verdensklasse. Besøg også halvøen Røsnæs, der udover at være et usædvanligt smukt og betagende naturområde samtidig er et af Danmarks mest solbeskinnede steder. Det naturskønne område ligger blot få kilometer vest for byen.

Klik her for panorama:
Kalundborg set fra Gisseløre over Houget til Strandstien


Fakta - Kalundborg:

Kalundborg er en moderne og levende købstad med Danmarks største dybvandshavn samt færgefart til Århus og Samsø. Der er et aktivt havnemiljø og livlig skibstrafik på Kalundborg Fjord.

Vor Frue Kirke
På samme tid er byen vidt berømt for sin middelalderlige fortid. I slutningen af 1100-tallet opførte Esbern Snare en forborg ved en allike(ka)lund langs Kalundborg Fjord, mens hans datter, Ingeborg, sandsynligvis i begyndelsen af 1200-tallet byggede den imponerende fem-tårnede kirke, Vor Frue Kirke, øst for borgen.

Kalundborg Slot
Antagelig var det Valdemar Atterdag, som i slutningen af 1300-tallet stod for opførelsen af Kalundborg Slot og ringmure udenom hele herligheden, der samtidig omkransedes af Munkesøen. I løbet af middelalderen blev flere store borgerhuse bygget mellem vestborgen og slottet, og adskillige af disse middelalderbygninger er stadig at se i den gamle bydel, kaldet Øvrebyen eller Højbyen. Slottet blev nedrevet 1659-60.

Konger og stormænd
I 1300-1400-tallet samledes konger og stormænd på Kalundborg Slot til politiske forhandlinger. I krigstid var Kalundborg et militært støttepunkt af central betydning. Det var også i denne periode, at Danmarks Riges arkiv opbevaredes i det store tårn, Folen, som der findes rester af.

Naturen
En anden af Kalundborg Kommunes store attraktioner er naturen på halvøerne Røsnæs, Asnæs og Gisseløre. Det er spændende og betagende at bevæge sig rundt i de store naturbeskyttelsesområder samt en mængde levn fra fortiden i form af oldtidsminder og skanser fra forskellige krige.

Sportsfaciliteter
I Kalundborg er der svømmehal, golfbane, tennisbaner og meget andet.

Klimaet
Klimaet på Røsnæs hører til det mest tørre og solrige i Danmark. Normalt ligger Røsnæs ca. 100 solskinstimer over landsgennemsnittet.

Indbyggertal
Efter at kommunerne, Kalundborg, Hvidebæk, Gørlev, Bjergsted og Høng er lagt sammen pr. 1. januar 2007 har storkommunen ca. 50.000 indbyggere.
Med fortsat stor tilflytning er der gang i byggeriet overalt.



Kalundborg og omegn i levende billeder

Se levende billeder fra Kalundborg og omegn.
Hvis du ikke har Windows Media Player, kan den downloades nederst på siden.

"Den historiske by"
Vælg et af nedenstående underpunkter for at se filmen:

Modem
ADSL - Lav opløsning
ADSL - Høj opløsning

"Den levende by"
Vælg et af nedenstående underpunkter for at se filmen:

Modem
ADSL - Lav opløsning
ADSL - Høj opløsning

"Egnens smukke natur"
Vælg et af nedenstående underpunkter for at se filmen:

Modem
ADSL - Lav opløsning
ADSL - Høj opløsning





Klik på bogen for at vende sider.